title

LYDKUNST PODCAST

kunsten.nu

Followers
Plays
LYDKUNST PODCAST
37 MIN2018 SEP. 4
Play Episode
Comments
title

Details

Denne 43. udgave er tilegenet alle de kunstnerdrevne udstillingssteder, ateliere, øvelokaler og unikke gamle miljøer som i de her år bliver revet ned i storbyerne for istedet at give plads til beton, høje huse og dyre kvadratmeter.Den seneste tragedie i rækken, er afgørelsen om at nedrive forhuset og de små garager og værksteder, der omkredser baggården omkring Astrid Noacks Atelier på Nørrebro i København. Et baggårdsmiljø til Rådmandsgade, som udover at rumme det kunstnerdrevne projektrum Astrid Noacks Atelier, også er et overlevet stykke arbejder- og byhistorie som huser øvelokaler, artist in recidencies, bilmekanikere, og hvor den berømte billedhugger Astrid Noack boede og arbejde fra 1936-1954.Så mens du hører dette er der stor risiko for at buldozerne allerede har været i gang og at stedet du vil høre beskrevet er en saga blot. Men mens stedet stadig fandtes, tog Anne Neimann Clement ud for tale med to lydkunstnere som i sommers lavede lydværker med udgangspunkt i stedet, dets historie, og den forestående trussel om nedriving.Vi møder lydkunstner Michael Christensen, også kaldet Stoffer, som fortæller om sin totalinstallationen “Klang Vibration Notat” skabt til atelieret. Og så møder vi lydkunstner og komponist Anna Wærum, som er medlem af det eksperimenterende stemme ensemble Syvende & Sidst. Sammen med de to andre medlemmer af gruppen Birgitte Lundtoft og Deirdre Johanna Humphreys, skabte hun en komposition ud af selve forhuset, som altså nu står til at blive revet ned. Vi starter i Rådmandsgade hvor Astrid Noacks Atelier ligger i baggården, og hvor Anne Neimann Clement møder lydkunstneren Stoffer.God fornøjelse!FAKTA:LYDKUNST-podcast er produceret af Anne Neimann Clement og Rosa Marie Frang. Mix er lavet af Kasper Janus Rasmussen.Podcasten udkommer på kunsten.nu med støtte fra Statens Kunstfond, Dansk Komponistforening og Sonning Fonden.Jingel er komponeret af Jeppe Møller Lauritsen.