I dag får du gratis adgang til en 5 minutters meditation, som er en del af SommerRO. SommerRO er et sommermeditationsforløb, der består af 21 korte meditationer, du kan bruge i din ferie. Der er én meditation til hver dag i din ferie (hvis du holder ferie i 3 uger), og her deler jeg meditationen fra dag nr. 4 med dig, som har titlen "Langsomhed - fra hverdagstid til ferietid". Lyt med herunder, hvor jeg først giver en kort introduktion, og derefter kan du lytte til selve meditationen. Jeg kommer ind på: * Hvilken effekt langsomhed kan have på krop og sind* Et citat fra én af mine yndlingsbøger: De ting du først kan se, når du sætter farten ned* Praktiske tips til, hvordan du kan praktisere langsomhed i din ferie* selve meditationen. Jeg håber, du blev inspireret. Hop over og tjek SommerRO ud og se, om det passer til dig. Det vil være en stor fornøjelse at have dig med.
Vi bruger mange timer foran en skærm - enten computeren eller mobilen - i hverdagen. Her får du en guide til, hvorfor digital ro i sommerferien er vigtig og praktiske tips til, hvordan du gør i praksis. Du kan enten lytte til guiden som podcastepisode, eller du kan læse indlægget herunder. Sommerferien nærmer sig, og vi glæder os til at få en pause fra hverdagen. Men hvordan skaber vi en ægte pause for os selv og vores børn? I disse tider er det ikke nok at tage hjem fra arbejde og pakke skoletasken væk. Vi har også brug for bevidst at holde ferie fra dét, jeg kalder den digitale hverdag. Ellers får hjernen ikke den fornødne pause, og det kan give stress og dårlig trivsel for både store og små. Husk at hoppe med på SommerRO 2022!Du får en kort meditation til hver dag i ferien samt en trin-for-trin miniguide til digital ro i sommerferien + andre spændende ting.Tjek SommerRo ud her I indlægget herunder (og i podcastepisoden som er en lydversion af blogindlægget)...
"Hvor skal du holde ferie?" er et spørgsmål, mange stiller hinanden for tiden, for det er jo snart sommerferie. Og jeg kan fortælle, hvor jeg regner med at tilbringe det meste af min ferie; i nu'et. Sandheden er, at hvis vi ikke er til stede i nu'et, så går vi glip af livet og af ferien, hvad end den foregår på et eksotisk og spændende rejsemål, i sommerhus eller bare hjemme i baghaven. Det gælder ikke kun i ferien med hver dag - hvert øjeblik - året rundt. Vi går glip af livet, hvis vi ikke er til stede i det, og det er der mange af os, der ikke er ret meget af tiden. Lyt med i denne podcastepisode (og indlægget, som du kan læse herunder med samme indhold), som handler om, hvordan du kan holde ferie i det nuværende øjeblik. Jeg kommer ind på: * Hvorfor du skal lære at være i nu'et* Noget om at se Vatikanet gennem et nøglehul* Mindfulness, og hvorfor det ord ikke altid er godt* At livet kan være storslået, når du er nærværende.* Én af de vigtigste bøger, ...
Mange danskere oplever markant eller alvorlig stress (knap 30% af den voksne befolkning scorer højt på en stressskala ifølge Den Nationale Sundhedsprofil - kilde: Sundhedsstyrelsen), og mange føler sig ekstra stressede op til ferien. Der er meget, der skal nås, inden vi kan gå på ferie, og desværre oplever mange ikke at kunne komme ned i gear i selve ferien. Eller også tager det det meste af ferien at finde ro, og så begynder hverdagens stress igen, inden vi for alvor har samlet nye kræfter. Her får du viden om nervesystemet, og hvordan du bringer krop og sind i ro efter voldsom stress. Jeg giver dig desuden 3 konkrete tips til, hvordan du kan komme hurtigere ned i gear, når du får ferie. Lyt til podcastepisoden, hvor jeg kommer ind på: * Hvorfor vi danskere er så stressede, når vi arbejder mindre og har mange goder* Hvorfor vi kan have svært ved at slappe rigtigt af i ferien* Hvorfor dit nervesystem ikke kan slippe langvarig stress på få minutter (og hvor lang t...
OBS! Tjek mit helt nye sommerforløb ud: SommerRO. 21 korte meditationer til dig, der vil helt ned i gear i sommerferien. Læs mere om SommerRO her. Når vi taler om stress, tænker vi nok ofte på arbejdsrelateret stress, men i virkeligheden er det også ofte praktiske ting som hus og have, der stresser os. Vi danskere går generelt meget op i hus og have, og det kan ende med at stresse os en hel del. Bolius lavede på et tidspunkt en analyse, der viste, at hver tredje dansker stresser over haven. Det er mange, og det er også min erfaring, at mange bruger enorme mængder tid, penge og energi på hus og have, og det, der egentligt skulle danne rammen om ro og afslapning, ender med at blive kilde til stress eller evige projekter, som aldrig får en ende. Lyt til podcastepisoden eller læs med herunder og få de 5 tips: Fra at gøre til at være i haven Vi har haft 3 haver og har lagt en del kræfter i dem alle. Da børnene var små, føltes det dog mere som noget, der skulle overst...
Hvordan har du det med succes og velvære? Giver du dig selv lov til at have det godt? Eller får du dårlig samvittighed eller ødelægger den gode følelse med bekymringer om fremtiden eller måske en følelse af, at du ikke helt har fortjent at have det godt? Dagens podcastepisode handler om netop det emne. Lyt med her og lær om: * Hvad det vil sige at give dig selv lov til at have det godt* Da jeg selv stødte på en begrænsende følelse af ikke at have lov til at have det godt* Hvorfor det kan være svært at tillade os selv at have det godt, bruge penge på os selv og tage tid til os selv væk fra familien* At dét at være mønsterbryder kan gøre det svært at nyde det gode, du har kæmpet for at få* Sammenhængen mellem at nyde andres succes og kunne nyde vores egen* Hvad der typisk sker, når vi bruger et positivt mantra og hvordan, det ikke skal bruges* Jeg giver dig et mantra, du kan bruge for at blive bedre til at tillade dig selv at have det godt (kan downloades til...
Jeg møder mange, der har tendens til at vende problemer med at sætte grænser og sige fra mod dem selv, fordi de føler, de burde få en bedre selvtillid og et bedre selvværd. Sandheden er dog, at det ikke altid giver mening at tale om et psykologisk træk som fx evnen til at sætte grænser som et individuelt træk men mere som noget, der varierer fra situation til situation og fra relation til relation. For nylig var jeg selv i en situation, hvor jeg blev mindet om, at selvtillid i høj grad også er relationelt bestemt, da jeg selv pludseligt fik svært ved at sige fra. Lyt med her, hvor jeg kommer ind på: * Hvorfor det jævnligt kommer bag på mig, at jeg har en podcast, og at I lytter til den* Hvorfor du har noget at give andre, også selvom du føler, du ikke har* Da jeg pludselig befandt mig i en situation, hvor min selvtillid vaklede* Hvorfor selvtillid er en flydende størrelse og ikke et stabilt psykologisk træk* Hvordan vi kommer til at glatte ud for at spare andre f...
En temeditation handler ikke blot om at drikke en kop te men i høj grad også om nærvær, sanselighed og fokus. Du kan bruge almindelige dagligdags aktiviteter som som fx at drikke en kop te som meditativ praksis, som jeg tidligere har skrevet om i indlægget om aktiv zen og at feje efterårsblade. Her guider jeg dig i en temeditation og fortæller desuden om: * Min egen rejse med te og om formel og uformel meditation* Om den japanske teceremoni* Hvordan te kan indeholde en stor kraft og kan bringe os i kontakt med naturen* Hvordan du bruger te som meditativ praksis. Lyt med her (eller læs med længere nede) og husk, at du længere nede kan downloade en guidet temeditation. Hvor kommer "temeditation" fra? Jeg skal med det samme sige, at jeg er psykolog og ikke ekspert i hverken te, teceremonier eller temeditation. Her deler jeg ganske enkelt min egen erfaring og glæde ved te. Te er kendt som drik meget langt tilbage i tiden i Kina, hvor te oprindeligt blev brugt som medicin og senere som en drik, der blev brugt af munke i forbindelse med meditation. Med tiden blev det en mere almindelig drik, som blev udbredt fra Kina og til hele verden. I Japan er en vigtig del af den kulturelle arv teceremonien en rituel måde at servere matchate på. Teceremonien er en kunstform, hvor der er forskellige elementer udover te; blomster, keramik, mad og andet. Om formel og uformel meditation De fleste forbinder ordet meditation med noget med at sidde med lukkede øjne og udføre en meditation fx med fokus på vejrtrækningen. Den type af meditation kaldes formel meditation, hvor du målrettet koncentrerer dig om en specifik meditationsøvelse. Formålet kan være at opnå bedre koncentration, få mere ro i sindet, blive bedre til at håndtere stærke følelser eller opøve mere selvkærlighed. Uformel meditation er at udføre en dagligdags aktivitet som at drikke en kop te, vaske op, gå en tur eller lægge tøj sammen med et meditativt sigte. Du forsøger at koncentrere dig fuldt ud om aktiviteten og være nærværende frem for at multitaske og tænke på alt muligt andet. Når tankerne vandrer, og du bliver afledt, fører du opmærksomheden tilbage til din aktivitet. På den måde bliver det at drikke te eller en anden aktivitet dit anker, som du hele tiden vender tilbage til. Min egen rejse med te Min egen rejse med te begyndte egentligt med, at jeg holdte med at drikke kaffe, mens jeg stadig gik på universitetet og samtidigt begyndte at dyrke tai chi. Der gik nogle år, hvor jeg drak alle mulige typer af te, når jeg skulle drikke noget varmt. Men samtidigt var jeg klar over, at i tai chi og qi gong-traditionen brugte man te som et samlingspunkt. Det var ikke fordi, vi lavede deciderede teceremonier eller temeditationer, men jeg fornemmede, at der var noget lidt mere ophøjet over det at drikke te sammen, end jeg var vant til. Jeg læste en del af min kanditatuddannelse i psykologi i Vancouver i Canada, hvor der er stor kinesisk og japansk indflydelse, og her så jeg japanske haver og smagte for første gang japansk grøn te. For nogle få år siden begyndte jeg at drikke matchate – en grøn te, der er pulveriseret, og som man pisker skummende og derefter drikker direkte af teskålen. Efterhånden begyndte jeg at foretrække te af god kvalitet, og jeg begyndte efterhånden at læse mere om te og bruge te som meditativ praksis. I dag bruger jeg dét at drikke te som en uformel meditation.
"Det der ikke slår dig ihjel, gør dig stærkere", er en sætning, jeg gerne vil mane til jorden én gang for alle. For selvfølgelig er det ikke sandt. Hvis du sidder derude lige nu og føler dig kørt midt over af livet og bestemt ikke føler dig stærkere, så er du ikke alene, og der er ikke noget i vejen med dig. Lyt til denne podcastepisode (eller læs med længere nede i indlægget), hvor jeg kommer ind på: * Hvorfor vi ikke altid bliver stærkere, og hvorfor traumer og kriser kan give os angst* Hvad "overlevelsesbias" er, og hvorfor vi har brug for at tale mere om det fænomen* Hvorfor angst kan opstå efter traumer* Hvordan angst satte mig helt ud af spillet i en overgang* Hvordan vi kan blive både mere sårbare og stærkere på én og samme tid* Om posttraumatisk vækst, og hvad vi misforstår ved det begreb* Om det realistiske håb og om at stoppe kampen og begynde dansen med livet* Hvordan vi over tid kommer på ret køl uanset, hvad der har ramt os af ydre eller indr...
Dagens podcastepisode (og indlæg, som du kan læse herunder) handler om, hvad du kan gøre, hvis du eller én, kender, har fået et chok. Jeg har længe villet lave denne episode som en forlængelse af den serie af blogindlæg og podcastepisoder, jeg har lavet om traumer for er stykke tid siden. (Længst nede på siden linker jeg til serien.) OBS! I denne episode beskriver jeg ting, der har givet mig et chok inden for de seneste års tid. Det er ikke meget voldsomme ting, men hvis du ikke har lyst til at høre det, kan du spole omkring 12 minutter frem i episoden. Akut chok - almindelige reaktioner Alt fra små til store chok kan give en efterfølgende reaktion. Hvad der giver os et chok, kan være individuelt, og de fleste reagerer på den ene eller den anden måde umiddelbart efter et traume eller et chok. Vi er vidt forskellige her, men almindelige reaktioner er fx: * Voldsom uro* angst* et hektisk aktivitetsniveau eller hektisk niveau* træthed* at ryste eller fryse* handlingslammelse* at være desorienteret* følelsesløshed eller osteklokkefornemmelse* søvnløshed Fra naturens hånd er vi udstyret med biologiske reaktionsmønstre, der får os til at reagerer på særlige måder. Man taler om kamp-flugt-frys-kryb-menaknismen, som du kan lære mere om her, hvor jeg skriver om traumer. Hvad du skal overveje at gøre i praksis, hvis du er i akut chok eller krise Det er almindelige at reagere på diverse måder ved en akut chok, og der er først tale om PTSD, når reaktionen efter det akutte chok varer ved og ikke fortager sig af sig selv. Efterreaktioner efter traumer og chok kan også komme forsinket, så du oplever reaktionen et stykke tid efter den udløsende begivenhed. Længere nede kommer jeg med gode råd, til hvis du har fået et chok, men her kommer først lige en påmindelse om, hvad du evt. skal gøre, hvis du har fået et chok. Det afhænger jo helt af situationen, men fordi man kan være desorienteret, kan det være godt at overveje, om der er behov for at gøre én eller flere af følgende ting: * Være sammen med dine nærmeste og fortælle dem, hvordan du har det* Kontakte din læge* Ringe til politiet* Få hjælp af en krisepsykolog – mange har adgang til psykolog via arbejdspladsens sundhedsforsikring* Opsøge viden om,hvordan man normalt reagerer efter chok og traumer 10 gåde råd, hvis du har fået et chok 1. Vær sammen med andre, der kan give dig tryghed og støtte Du kan låne ro og regulere dit nervesystem i trygt samvær med andre. Det kaldes coregulering af nervesystemet og kan være én af de. bedste måder at skabe ro på. Her er det selvfølgeligt vigtigt, at du er samme med andre, der reelt set kan skabe tryghed og som formår at skabe tryghed og kan være sammen med dig på den måde, du nu engang har brug for. 2. Få varmen ved fx et tæppe og en kop te Nogle gange kan vi føle os forkomne og fryse eller ryste, når vi har fået et chok. Det at "fortælle" din krop, at alt er godt via noget behageligt og varmt som et tæppe eller en kop te, kan være med til at fortælle hjernen og nervesystemet, at alt er ok. 3. Lyt til beroligende musik Visse former for musik har en beroligende effekt på os, og rolig klassisk musik, meditationsmusik eller en anden form for musisk, du kan mærke, beroliger dig, kan være en hjælp. 4.